Healing
Healing er en alternativ behandlingsform, der dækker over en bred vifte af metoder og teknikker, som alle har til hensigt at skabe et holistisk velbefindende hos modtageren. Holistisk i forståelsen at healing arbejder både på et fysisk, mentalt, følelsesmæssigt og åndeligt plan.
I nogle kredse er healing et begreb, der er omgæret med en vis mystik eller ligefrem skepsis, men i min fortolkning er der faktisk ikke særlig meget hokus pokus over det.
Nuvel, i Bibelen er det selvfølgelig beskrevet, hvordan Jesus helbredte mennesker med håndspålæggelse, men det er altså ikke de ambitioner jeg har, når du kommer til en session med healing hos mig, trods alt.
En healingssession hos mig har til hensigt at hjælpe dig til at genskabe balancen mellem krop, sind og sjæl, genfinde kontakten med din egen indre kraft og helingsenergi. Når du er i balance og har bedre kontakt med dig selv, vil du opleve at få
- større overblik og overskud
- klarere fokus
- mere nærvær
- større beslutningskraft
- mindre tankemylder
- stabilt selvværd
- lettere til glæde
- tillid til livet
Kontakten til dig selv finder du først og fremmest igennem ro. Når du fornemmer og genkender roen inde i dig selv, sker der en naturlig healing. Min rolle i den sammenhæng er blot at hjælpe dig til at finde den ro, og det har jeg så forskellige metoder til.
Hvordan foregår healing?
Der findes mange forskellige teknikker for healing, men jeg er af den opfattelse, at at de alle “bare” er forskellige veje til den samme destination.
Jeg er selv uddannet og certificeret inden for 3 forskellige “skoler”: Reiki, Soul Body Fusion® og Nordlys Berøringsterapi – men jeg blander dem rask væk sammen afhængigt af, hvad jeg oplever du har behov for.
Jeg kan anvende healing både i forbindelse med almindelig massage eller i en coaching/samtale, men det er også muligt at få en særskilt healingssession.
Når du kommer første gang til en healingssession hos mig, vil vi typisk bruge de første 15-20 minutter på at tale om, hvad der rører sig i dit liv lige nu og hvad du ønsker healing til.
Pånær Soul Body Fusion® , som foregår siddende, vil du herefter komme du op på briksen, fuldt påklædt, og bliver puttet under et tæppe. Jeg tuner ind på dig, og indbyder dig til at slappe af i hele kroppen, og i fællesskab lægger vi en intention for healingen.
Selve healingen foregår ved, at jeg berører din krop med forskellig greb, strøg og tryk primært uden på tæppet. Hvilke teknikker, jeg konkret tager i brug, afhænger fuldstændig af, hvad jeg fornemmer, du har behov for, men typisk vil det være en kombination af de teknikker, der er beskrevet her:
Hvordan opleves healing?
FYSISK: Healing kan føles i kroppen som en konkret sansning, fx varme, kulde, tyngde, lethed, snurren, prikken eller små rystelser.
MENTALT: Kan healing fornemmes som en stilstand i tankestrømmen eller en opståen af uventede, overraskende tanker, associationer, minder eller ideer. Nye sammenhænge kan opstå og virke både logiske og ulogiske – lidt som i en drøm.
FØLELSESMÆSSIGT: Måske bliver du berørt, trist, glad, føler dig stærk, lykkelig eller måske opstår der en midlertidig følelse af bekymring eller sorg.
ÅNDELIGT: Det kan være, du får en følelse af samhørighed, mærker tilknytning til “noget der er større” eller måske får du ligefrem kontakt til nogen fra det hinsides – afdøde, guider, kraftdyr eller… hvem ved…
Uanset hvad du oplever, vil sessionen altid afsluttes med at vi taler sammen, og jeg sikrer mig, at du er helt klar til at tage ud i livet igen.
Hvem har gavn af healing?
Alle mennesker, unge som gamle, kan have gavn af healing, og jeg anvender som udgangspunkt en form for healing i alle mine behandlinger, også massage. Men dem, der kommer til en særskilt healingssession hos mig, kommer typisk fordi de har en konkret problematik:
- en følelse af at være i ubalance eller ved siden af sig selv
- en traumetilstand, fx stress, angst eller ptsd
- neuro atypiske problematikker, som fx autisme, adhd
- tilstand af uro, tvivl, usikkerhed, lavt selvværd
Virker healing?
Det er vigtigt at slå fast, at der ikke er nogen lægevidenskabelig dokumentation for effekten af healing – alligevel oplever de fleste mennesker, at healing har en positiv effekt på deres velbefindende.
Hvis du er skeptisk over for healing, kan du have barrierer mod at åbne dig for healingsenergien, og det kan selvfølgelig begrænse effekten. Healing virker, når du er klar til at modtage den.
Hvad koster healing?
Healing fungerer bedst i forløb, selvom en enkelt session sagtens kan gøre en forskel. Jeg tager normalt 650,- for første session og 375,- for de efterfølgende.