Meditationsretræte

Syv trin til naturlig bevidsthed

En hel dag med fordybelse i krop, tanke, følelse og ånd

Vil du med på mini-meditationsretræte på Himmelbjerggården? 🧘🧘‍♀️🧘‍♂️

En hel dag med fordybelse i krop, tanke, følelse og ånd, hvor vi dykker ned i meditationsuniverset 7 trin til naturlig bevidsthed.

Dagen forløber som en kombination af konkrete meditationer og en række essentielle samtaler om de emner, som meditationerne berører. Livet og døden og alt det ind i mellem: Krop, sind, følelser og ånd.

Syv trin til naturlig bevidsthed

Syv trin til naturlig bevidsthed er et unikt meditationsunivers, som kan fungere som selvstændig meditation for såvel begyndere som øvede eller som kan danne grundlag for videre fordybelse i meditationens verden.

Syv trin til naturlig bevidsthed har som mål at øge vores naturlige bevidsthed i relation til de fire elementer krop, tanke, følelse og ånd, og giver et solidt fundament for at leve “mindfuldt” i hverdagen.

De syv trin består af

  1. Forberedelse
    Hvorfor overhovedet meditere – hvad er meditation egentlig og hvorfor er det så svært for nogle af os at få en praksis i gang?
  2. Krop
    Vi træner evnen til at mærke os selv, sanse kroppen, mærke nærvær, slappe af og give slip.
  3. Koncentration
    Vi skærper vores koncentration og evnen til at være med det, der er, uden at lade os forstyrre af udefrakommende elementer.
  4. Tanker
    Vi arbejder med at observere vores tanker, at slippe tankestrømmen og at søge mod sindsro.
  5. Følelser
    Med udgangspunkt i chakraerne går vi på opdagelse i vores indre følelsesliv. Lærer at kende balance fra ubalance og lærer at finde tilbage til observerende ro og nærvær.
  6. Ånd
    Fra en tilstand af sindsro søger vi mod at genetablere vores forbindelse til “det der er større end os selv”, hvad det end måtte være for den enkelte.
  7. Deling
    Vi arbejder med at bringe tilstanden af sindsro, balance og nærvær ud i vores dagligdags liv.

Syv trin til naturlig bevidsthed er skabt af Philip Neess, der i mange år har stået bag Nordlys Centret i Silkeborg. Syv trin til naturlig bevidsthed bygger på en fusion af østlig (primært tibetansk buddhisme) og vestlig (primært kristen) filosofi og tradition og læner sig op af Ken Wilbers integrale teori.

Praktisk

Meditationerne vil blive optaget på dagen og sendt til dig på mail, så du kan lytte til dem igen ved en anden lejlighed.

Tid og sted
I 2026 holder jeg mini retræter på Himmelbjerggården, Himmelbjergvej 11, 8680 Ry:

Lørdag d. 17. januar 2026 kl. 10-16
Lørdag d. 21. marts 2026 kl. 10-16
Lørdag d. 19. september kl. 10-16
Lørdag d. 28. november kl. 10-16

Retrætet foregår i mit klinik- og kursuslokale, som ligger i Hovedbygningen på 1. sal.

Jeg har begrænset med plads, og derfor bliver vi max 7 mennesker på dagen.

Forplejning
Jeg serverer the og frugt. Medbring selv evt. en madpakke.

Medbring
Jeg har enkelte tæpper, puder og yogamåtter, men tag meget gerne det med, du har behov for, for at have en behagelig dag, hvor vi sidder og ligger på gulvet. Har du behov for at sidde på en almindelig stol undervejs, er der selvfølgelig også det til rådighed.

Tag desuden gerne og blyant og en vandflaske med.

Pris og tilmelding
Du får en hel dags fordybelse, bevidsthedsudvidende øvelser, dybe samtaler, nye bekendtskaber og lydfiler, så du kan fordybe dig videre derhjemme.

Prisen for hele denne med garanti tankevækkende, nærværende, usædvanlige dag er 888,-.

Tilmelding sker ved at sende en mail til rikke @ solvind.dk – her får du nærmere besked om det praktiske, herunder betaling.

Andet
Jeg glæder mig helt vildt til at dele med dig! ♥️